
English version
Nordisk Varenummer
Nordiske Varenumre er et 6-cifret nummer, som knyttes til alle humane, veterinære og naturlægemiddelpakninger. Nummeret tilgodeser behovet for identifikation af den enkelte pakning igennem hele distributionen frem til forbrugeren.
Nordiske Varenumre kan enten dække alle de nordiske lande eller et specifikt nordisk land. Et lægemiddel kan være markedsført i Norden enten med separate varenumre i hvert enkelt land eller ét fælles varenummer dækkende alle nordiske lande.
Administrationen af Nordiske Varenumre sker i The Pharmaceutical Information Center i Finland. Hertil kommer, at hvert enkelt nordisk land har egen national varenummer administrator.
I Danmark er det Dansk Lægemiddelinformation (DLI) der varetager denne opgave på vegne af Lægemiddelstyrelsen.
Online tildeling af Nordisk Varenummer
For at gøre det nemmere og hurtigere for virksomhederne, er der nu mulighed for at kontakte The Pharmaceutical Information Center i Finland direkte.
Her kan man via https://vnr.fi/ få en adgangskode og et brugernavn og dermed få elektronisk adgang til selv at kunne registrere/afregistrere egne varenumre. Dette vil medføre en hurtigere ekspeditionstid og give virksomhederne et hurtigt overblik.
Der er stadig mulighed for, at sende en formular til DLI, som vi vil ekspedere videre. Dette vil dog medføre en lidt længere ekspeditionstid.
DLI kan altid kontaktes, og vi vil sørge for at være behjælpelig med de spørgsmål, der måtte forekomme. Vi kan kontaktes på NVN@dli.dk, eller telefonisk på 3927 4488.
Ansøgning
Se retningslinjer for ansøgning her
Klik her for at åbne ansøgningsblanketten (OBS: Klik på "Annuller", hvis der kommer en login-boks frem)